Hjem - Lions Aars

Menu

Fællesskab, højt humør og glæden ved at hjælpe and



Når Lions Aars åbner dørene til det store Loppe- og Genbrugsmarked i Messecenter Vesthimmerland den 3. – 4. maj ligger der ikke bare et meget stort forarbejde men også
noget andet bagved, som får tingene til at lykkes ved så stort et arrangement. 

”I Lions Aars er vi i den grad privilegerede i form af, at vi har mange medlemmer, der på hver deres måde er aktive i klubbens liv og aktiviteter. Her løfter vi i flok, med det vi hver
især kan og har mulighed for, hvilket har stor betydning uanset hvilke aktiviteter, det handler om. 

Det handler ganske enkelt om fællesskab hvor alle med højt humør giver den en skalle for at vi kan gennemføre vores forskellige aktiviteter, og derved tjene penge så vi kan hjælpe
andre, der har behov for hjælp” udtaler Poul Erik Pedersen, der er præsident i Lions Aars.
”At løfte i flok og dermed i fællesskab giver altid et højt humør, og det er en fornøjelse at se, hvor meget dette fællesskab betyder.



Netop det gode fællesskab er jo afgørende for, at vi eksempelvis i forbindelse med årets kommende helt store aktivitet, Loppe- og Genbrugsmarkedet, kan skabe grundlag for en meget stor indtægt, som vi kan bruge til at hjælpe andre, der på en eller anden måde, har behov for hjælp og støtte. Vi er derfor både stolte af og glade for, at dette fællesskab er så stærkt, ligesom vi er stolte af og glade for, at vi hvert eneste år – ikke mindst fra indtjeningen ved Loppe- og Genbrugsmarkedet – kan uddele tusindvis af kroner i donationer til foreninger og andre, der søger midler eller til formål, vi selv finder, der har behov for hjælp og støtte” slutter Poul Erik Pedersen.

Men det frivillige arbejde og fællesskab består ikke blot lige før og under det store Loppe- og Genbrugsmarked. ”Hver eneste onsdag morgen året igennem mødes en stor gruppe af vores medlemmer i ”Loppehuset” på Industrivej i Aars, hvor vi både hygger os og får sorteret de mange loppe- og genbrugseffekter, der kommer ind til os hver eneste uge” udtaler Mogens Frost Christensen, der er formand for Loppe- og Genbrugsmarkedsudval-get i Lions Aars.

”Også her er der altid højt humør, masser af grin og en god portion sund værkstedshumor til stede, når vi mødes. Dette fællesskab betyder meget for vores medlemmer, da det
ganske enkelt bliver en del af ens livskvalitet, at man hver onsdag ved, at man skal være sammen med gode venner fra Lions, have det sjovt og samtidig gøre et stykke frivilligt arbejde, der kommer andre mennesker til gode” fortsætter Mogens Frost Christensen.

De tusindvis af loppe- og genbrugseffekter, der kommer til salg den 3. – 4. maj, kommer ikke bare af sig selv. Lions Aars får hver eneste uge mange henvendelser fra borgere, der ønsker at donere effekter, som medlemmerne i Lions Aars så efterfølgende afhenter i ”Loppebilen”. Men det er kun en del af effekterne, der kommer frem på denne
måde.

På Genbrugspladsen i Aars har Lions Aars i mange år haft en ”Lions-container”, hvor borgere kan aflevere effekter, som er for gode til at komme i sorteringscontainerne på Genbrugs-pladsen, men i stedet kan genbruges som loppe- og genbrugseffekter af
Lions Aars. ”Med de tusindvis af loppe- og genbrugseffekter, vi allerede på nuværende tidspunkt har på vores store lager og har gjort klar, kan jeg garantere, at der er noget for enhver smag, så jeg glæder mig til at byde alle velkomne, og jeg er sikker på, mange
vil finde ting, som de slet ikke vidste, de manglede” slutter en forventningsfuld Mogens Frost Christensen med et glimt i øjet. 

Følg Lions