Hjem - Lions Aars

Menu

Nyhed

Nyhed 40.000 kr. til julehjælp 20231115

Lions giver igen 40.000 kroner i julehjælp
I Lions Aars forsøger medlemmerne hvert eneste år gennem talrige frivillige arbejdstimer og aktiviteter at leve op til Lions ́ motto, ”We Serve – Vi hjælper”.

Det gælder også, når vi nu nærmer os julen, hvor medlemmerne i Lions Aars igen har drøftet julehjælp til familier, der har behov for hjælp og støtte op til jul.
For mange mennesker er det en selvfølgelighed, at der kan købes store gaver, mad og drikke i rigelige mængder og julegodter til de hyggelige juledage i december måned. Sådan er det blot ikke i alle familier og det er også gældende i år, hvor behovet for hjælp igen er steget.

Vi ved, at rigtigt mange har svært ved at få pengene til at slå til, når familien, og ikke mindst børnene, har forventninger om, at de går en hyggelig og god tid i møde.

I Lions Aars har vi i mange år givet gavekort for at støtte familier, der har haft brug for et tilskud i julemåneden. For mange år siden donerede vi gavekort for et samlet beløb på
10.000 kroner, senere steg dette til et samlet beløb på 20.000 kroner, efterfølgende 30.000 kroner og sidste år til 40.000 kroner, som medlemmerne igen i år har besluttet at bevilge i
form af 32 gavekort på hver 1.250,00 kroner hvoraf halvdelen kan benyttes i REMA 1000 i Aars og den anden halvdel i Kvickly i Aars til mad, gaver mv.

Vi ved, der er behov for denne hjælp, og det glæder mig utroligt meget, at vi på denne måde kan være med til at støtte familier, der måske ikke har samme muligheder som andre, så disse familier også har mulighed for at skabe rammerne for en god og hyggelig julefest” udtaler Leo Laursen, der er præsident i Lions Aars.

Tidligere uddelte Lions selv gavekortene til familier, som direkte ansøgte klubben om tilskud, men sådan er det ikke mere.

”Vi har i de senere år har gjort det på den måde, at vi overdrager gavekortene til Vesthimmerlands Kommune, som sørger for at uddele gavekortene til de familier, der har mest behov for denne hjælp. I år har vi igen overdraget gavekortene til socialrådgiver Tove Dahl, som er én af dem, der ved mest om, hvor gavekortene gør bedst gavn – og det er vigtigt for os, at det sker på denne måde.

For nogle år siden ydede det offentlige en del støtte til julehjælp og lignende, men dette er blevet væsentlig reduceret og mange steder skåret helt væk. Derfor er det vigtigt, at organisationer som Lions er klar, når der er behov for støtte” slutter Leo Laursen fra Lions Aars.

Pengene, der uddeles til julehjælpen, er som alle andre donationer fra Lions indsamlet ved forskellige aktiviteter, som medlemmer i Lions Aars gennemfører hvert eneste år. Det
gælder ikke mindst aktiviteter som efterårets Loppe- og genbrugsmarkeder og det helt store og traditionsrige Loppe- og genbrugsmarked i Messecenter Vesthimmerland, som næste gang finder sted den 25. – 26. maj 2024.

Følg Lions