Hjem - Lions Aars

Menu

Nyhed

Donation fra Sparekassen Danmark Fonden Himmerland 20240213

Normalt er det Lions Aars, der året igennem uddeler donationer til gode formål til personer eller foreninger fra klubbens aktivitetskasse, som er den kasse, hvor alle indtægter fra årets mange aktiviteter kommer i og hvorfra klubben også uddeler donationer til gode formål for at hjælpe andre – men nu har Lions Aars også selv modtaget en donation.

En af de helt store aktiviteter i Lions Aars er loppe- og genbrugsmarkederne der afholdes igennem året – både i klubbens lager ”Loppehuset” på Industrivej og det helt store loppe- og genbrugsmarked om foråret i Messecenter Vesthimmerland, som afholdes næste gang den sidste weekend i maj måned i år. Det har længe været et meget stort ønske i Lions Aars at få anskaffet nogle nye salgsborde til brug for disse loppe og genbrugsmarkeder, så de mange loppe- og genbrugseffekter, der skal sælges, præsenterer sig bedst muligt - ligesom det længe har været et stort ønske fra klubben så få nogle jakker til klubbens medlemmer, så medlemmerne bliver mere synlige, når de repræsenterer klubben ved arrangementer rundt omkring i byen.

Begge dele kan nu realiseres, idet Sparekassen Danmark Fonden Himmerland har ønsket at støtte Lions Aars med en donation på kr. 70.000 til disse formål. Donationen blev forleden
overrakt til klubben foran klubbens nye ”Loppebil”, som Sparekassen Danmark Fonden Himmerland i øvrigt også har støttet anskaffelsen af. ”I Lions Aars er vi meget, meget taknemlige for både denne donation og støtten til vores ”Loppebil”, der gør det muligt for os at gennemføre vores aktiviteter endnu bedre med det formål, at kunne hjælpe, hvor der er behov for støtte rundt omkring” udtaler Leo Laursen og Mogens Frost Christensen fra Lions Aars, som forleden fik overrakt donationen af afdelingsdirektør Kim Nyby fra Sparekassen Danmark i Aars.

Følg Lions