Hjem - Lions Aars

Menu

Nyhed loppe og genbrugsmarked 20230417

Lions gør klar til det store Loppe- og
Genbrugsmarked

Der er forår i luften, og i Lions Club Aars betyder det samtidig, at det helt store Loppe- og Genbrugsmarked i Messecenter Vesthimmerland nærmer sig med hastige skridt. ”Vi glæder os til igen at åbne dørene for de mange gæster, når vi den 13. – 14. maj igen afholder vores traditionsrige og store Genbrugs- og Loppemarked i Messecenter Vesthimmerland” udtaler Mogens Frost Christensen, der er formand for Loppe- og Genbrugsmarkedsudvalget i Lions
Club Aars. Det store Loppe- og Genbrugsmarked vil igen fylde både hal 1 og 2 i Messecenter Vesthimmerland, og skulle de mange gæster få lyst eller behov for et hvil, er der mulighed for at slappe af med en kop kaffe, som Restaurant Messens restauratør, Jørgen Odgaard, sponsorerer i den gode sags tjeneste.
I Lions Club Aars knokler de frivillige medlemmer året igennem med at indsamle og sortere de mange loppeeffekter, som løbende indsamles fra nær og fjern. ”Vores lager bugner at tusindvis af gode og brugbare effekter, og vi vil igen gerne bringe en store tak til de mange
mennesker, der året igennem donerer effekter til vores Genbrugs- og Loppemarked – enten ved at de pågældende afleverer det i vores Lions-container på Genbrugspladsen i
Aars eller via kontakt til os om at afhente større effekter i deres eget hjem. Uden denne støtte og opbakning var det ganske enkelt ikke muligt for os at gennemføre dette arrangement og dermed tjene penge, så vi kan hjælpe andre” lyder det fra Mogens Frost Christensen. Der er i øjeblikket ekstra stor travlhed blandt de frivillige Lions-medlemmer, så de kan blive klar til arrangementet i maj måned.

”Den store travlhed mærkes ikke mindst på vores ”Onsdagshold”, hvor et stort antal medlemmer mødes hver onsdag og sorterer de mange loppeeffekter, så alt er klar, når
dørene åbnes i Messecenter Vesthimmerland den anden weekend i maj – et arbejde, ”Onsdagsholdet” udfører med stor iver og højt humør, uge efter uge” slutter Mogens Frost
Christensen.

Følg Lions