Hjem - Lions Aars

Menu

Onsdagsholdet

Onsdagsholdet er på mange måde "motoren" i Lions Club Aars største aktivitet - Loppe- og genbrugssalg.

Onsdagsholdet mødes året rundt på Industrivej 72B, 9600 Aars hver onsdag formiddag fra ca. kl. 8:30 til ca. kl. 12:00.

Man starter med kaffe og brød før man går i gang med dagens arbejde, der er at få sorteret og afhentet loppe- og genbrugseffekter. Når effekterne er blevet sorteret, sættes de brugbare effekter frem til salg eller nedpakning i containere, så de er klar til det store Loppe- og genbrugsmarked, der afholdes hvert forår.

Nogle gange skal der også afhentes effekter hos "kunder" eller på genbrugspladsen i Aars, hvor klubben har en container stående. Folk kan så sætte gode loppe- og genbrugseffekter ind i containeren, så effekterne får et nyt liv et andet sted. Afhentning af effekter sker i klubbens egen loppebil.

Nogle af effekterne, der kommer ind, er måske i stykker. Kan de istandsættes og blive til et godt salgsobjekt, sker dette også. Alt el og IT udstyr gennemgåes, så vi ved, at det virker.

Af og til kommer der også kunder i butikken om onsdagen. De bliver selvfølgelig også ekspederet, men normalt sker salget af effekterne fra 4 mindre salgslørdage i efteråret på Industrivej 72B og på det store marked i Messecenter Vesthimmerland i foråret.

Alt er ikke arbejde. Der er masser af kammeratlig samvær og tid til at fortælle en god historie eller vits. Årligt afholdes der også en julefrokost, som en klap på skulderen til hinanden for godt arbejde og samvær i løbet af året.

Onsdagetholdet består meget af en fast personkreds af Lions medlemmer, men alle klubbens medlemmer er meget velkomne om onsdagen og alle kan være en del af onsdagsholdet. Onsdagsholdet skaber et stærkt socialt netværk blandt deltagerne.



 

Følg Lions